Du er her:  Forside » Webhotel » Hostingbetingelser
attention open in a new windowPDF

Betingelser

Oprettet 01-02-03

Ændret 01-10-03, 01-07-04, 13-06-05, 01-03-06, 08-08-07

Følgende regler er gældende for abonnement hos ComSupport Gruppen, CSG

Generelle betingelser

Kunden kan ved telefonisk, elektronisk, personlig eller skriftlig henvendelse til ComSupport Gruppen, anmode om oprettelse af webhotel, serverhosting o.l..

Det forudsættes at kunden er myndig for at tegne sig webhotelleje eller købe domæner gennem ComSupport Gruppen.

Såfremt kunden ikke er myndig, kan aftale om webhotelleje eller køb af domæner kun etableres med accept fra myndig værge.

Domænebetingelser

Ved domænebestilling erklærer køber/kortholder at registranten er indforstået med at brugen af domænenavnet ikke krænker tredjeparts navne- eller varemærkerettigheder eller i øvrigt må formodes at stride mod dansk lovgivning.

Ved betaling vha. bankoverførsel vil domænet blive bestilt hurtigst muligt hos DK-hostmaster, typisk samme dag som betalingen har fundet sted.

Hvis ikke andet er angivet i bestillingen, bliver domænet ved registrering peget mod ComSupport Gruppens egne server.

Ved fejlbestilte domæner tilbagebetales registreringsgebyret ikke, dog kan domænet ændres til andet, hvis ikke ComSupport Gruppen allerede har afgivet bestilling til DK-hostmaster.

Det er efterfølgende domæne ejerens ansvar at sørge for at fornyelse af domænet gennem DK hostmaster mf. ComSupport Gruppen har intet ansvar vedr. fornyelse af domæner.

Webhotel betingelser

Der skal anvendes en gyldig e-mail adresse ved bestilling af webhotel. E-mail adressen skal tjekkes jævnligt. E-mail adressen vil blive anvendt til udsendelse af webhotel oplysninger og anden korrespondance vedr. webhotel, betalinger m.m.

Webhotellet løber i 12 hele måneder + måneden, hvor webhotellet bestilles. Hvert år forlænges webhotellet automatisk til en ny periode. Fejlbestilte perioder tilbagebetales ikke, men kan overføres til andet webhotels periode. Omkring 14 dage før endt periode fremsendes ny faktura for de efterfølgende 12 måneder.

Ønsker ComSupport Gruppen at opsige et abonnement, sker dette med 1 måneds skriftlig varsel overfor kunden, dog har ComSupport Gruppen altid ret til, uden varsel, at forestå lukning af et webhotel såfremt kunden har overtrådt ComSupport Gruppens betingelser.

ComSupport Gruppen vil fremsende en skriftlig begrundelse for lukningen med henvisning til betingelsen, der er overtrådt.

Gene af andre brugere af ComSupport Gruppens webhoteller betragtes som misbrug af ComSupport Gruppens ydelser. Dette kan til enhver tid medføre lukning, samt opsigelse af webhotellet.

ComSupport Gruppen er i ethvert henseende suveræne i definitionen af ordet misbrug.

Webhotellet kan til enhver tid ændres til et større eller mindre webhotel, uden ekstra gebyr.

Hensigten med ComSupport Gruppens webhoteller, er ikke at fungere som en ekstern harddisk, for lagring af datafiler som zip, mp3, jpg og lign., men som en fremvisnings-/salgsplads for forretningsfolk og private. Det er således ikke tilladt at have større filarkiver liggende til fri download eller visning uden forudgående aftale med ComSupport Gruppen.

Ved webhoteller med egen CGI/PHP adgang vil ComSupport Gruppen løbende vurdere funktionen af scripts/programmer, som eventuelt kan belaste serveren eller forårsage nedbrud. Hvis dette er tilfældet kan ComSupport Gruppen til enhver tid fjerne disse scripts/programmer. Dette vil dog normalt foregå i samråd med ophavsmanden.

ComSupport Gruppen opretter ikke webhoteller på ComSupport Gruppens servere, før ComSupport Gruppen har modtaget en bekræftigelse på oprettelsen fra kunden.

ComSupport Gruppen påtager sig intet ansvar, eller erstatningspligt for tab af data på hjemmesider på ComSupport Gruppens servere, som følge af systemfejl, strømsvigt, force majeure o.l. Den enkelte kunde bærer ansvar for at have sikkerhedskopi af materialet på kundens hjemmeside.

I tilfælde af, at indholdet på en hjemmeside strider mod gældende dansk lovgivning, slettes det omgående af ComSupport Gruppens systemadministration. ComSupportGruppen bærer intet ansvar for materiale, som slettes på denne vis.

ComSupport Gruppen tolererer ikke udsendelse af uopfordret email ved hjælp af ComSupport Gruppens udstyr og forbeholder sig retten til øjeblikkeligt at lukke et webhotel, der overtræder dette.

For Betalingssystem

ComSupport Gruppen fralægger sig ethvert ansvar for kundens direkte eller indirekte tab, og kunden kan ikke overfor ComSupport Gruppen rejse krav i anledning af driftstop, datatab, systemnedbrud, uvedkommendes adgang, eventuelle krav fra kunder om tilbageførsel af betalinger gennemført via betalingssystemet eller anden form for manglende levering af bestilte ydelser hos og gennem ComSupport Gruppen.

Tilsvarende gælder ved egentlig force majeure, dvs. brand, krig, lockout, naturkatastrofer eller andet.

Kunden er ansvarlig for, at betalingsoverførslerne sker i henhold til gældende lovgivning m.v., herunder regler fastsat i betalingskort-lovgivningen, registerforeskrifter og forbrugerbeskyttelse.

Kunden er selv ansvarlig for tilpasning og opsætning af Betalingssystemet.

Kunden skal tegne en indløsningsaftale med PBS, for at kunne bruge betalingssystemet.

Kunden er bekendt med at regler, gebyrer og andet som er foreskrevet af PBS.

ComSupport Gruppen forbeholder sig ret til ved overtrædelse af nærværende aftale at lukke adgang til betalingssystemet uden varsel.

Lov & ansvar

ComSupport Gruppen tillader enhver form for information, der ikke er i strid med bestemmelser i den danske lovgivning, dog med undtagelse af pornografisk eller andet kontroversielt materiale, som ikke må forefindes på ComSupport Gruppens webservere uden forudgående aftale.

ComSupport Gruppen er uden ansvar for tab som følge af indirekte skade og følgeskader, herunder tab af forventet avance, tab af data eller deres reetablering, tab af goodwill, tab i forbindelse med betalingsoverførsler, tekniske nedbrud, uvedkommendes adgang, fejlagtig opsætning af hjemmesiden eller anden lignede følgeskade, i forbindelse med anvendelsen af systemet eller tab som følge af manglende funktioner i systemet, uanset om ComSupport Gruppen har været underrettet om muligheden for et sådant tab, og uanset om ComSupport Gruppen kan bebrejdes tabet på baggrund af udvist uagtsomhed eller lignende.

ComSupport Gruppen er ikke ansvarlig for tab, der skyldes force majeure, herunder lovforskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende, svigtende strømforsyninger, svigtende telekommunikation, brand, røg skade, eksplosion, vandskade, hærværk, indbrud, terror eller sabotage, strejke, lockout, boykot, eller blokade. Dette gælder selv om ComSupport Gruppen er part i konflikten, og selv om konflikten kun rammer dele af ComSupport Gruppens funktioner.

Forsøg på og/eller udførelse af ulovlig indtrængen i netværk eller udførelse af Denial of Service-angreb er ikke tilladt. Dette omfatter - men er ikke begrænset til - portscans, mailbombing, brug af programmer som Back Orifice, NetBus, o.lign. Overtrædelse af disse regler kan, hvis det skønnes nødvendigt, medføre politianmeldelse.

Vedr. trafik

Alle services hos ComSupport Gruppen har tildelt en fast trafikmængde, normal op til 3 Gbyte pr måned.

Web2 har op til 4 Gbyte og Web3 op til 5Gbyte pr. måned.

Er der jævnligt større forbrug over den månedlige trafikrate, og der ikke er indgået trafikaftale med ComSupport Gruppen, vil ejer af pågældende service blive faktureret pr. ekstra Gbyte jf. vores prisliste.

Enkeltstående overtrædelser af trafikrate vil normalt ikke blive kommenteret. Dog kan en grov udnyttelse af dette medføre eksklusion fra ComSupport Gruppens servere eller begrænsning af båndbredde.

Grov udnyttelse kan eksempelvis være overtrædelse af reglerne om eks. en websides indhold samt at denne overtrædelse forårsager et uforholdsmæssigt stort trafikforbrug. ComSupport Gruppen definerer fuld ud hvad grov udnyttelse dækker over.

Eksempelvis en webside, der er konstrueret på traditionel vis med brug af PHP og databasefunktion samt med et besøgsantal på ca. 1000 besøgende pr. dag forbruger under 2 Gbyte trafik pr. måned.

Ved forbrug over 3-5 Gbyte trafik pr. måned, vil ComSupport Gruppen kontakte kunden for aftale omkring afregning af trafikomkostninger.(Trafikaftale)

Hvis kunde ønsker mere trafik, kan kunde kontakte ComSupport Gruppen og lave en forudgående aftale.

Serverhosting

ComSupport Gruppen kan efter aftale tilbyde serverhosting. Ved server hosting oprettes der en aftale mellem ComSupport Gruppen og kunden, hvori betingelser m.m. skal specificeres.

Server drift

ComSupport Gruppen tilstræber sig på, at alle systemerne er tilgængelige 24 timer i døgnet, året rundt. ComSupport Gruppen er dog berettiget til at afbryde driften, når vedligeholdelse eller andre tekniske forhold gør det nødvendigt.

Alle webhoteller drives på højt ydende Linux/unix servere med Debian GNU/Linux. ComSupport Gruppen tager backup af alle data, og systemerne er overvåget 24 timer i døgnet, hvilket sikrer at vi kan tilbyde oppetid på over 99,9%. Serverne er placeret i specialindrettede serverrum og alle servere er sikret mod strømsvigt med UPS strømbackup.

Gebyrbetaling

Til dækning af DK-hostmasters omkostninger betaler registranten en årsafgift på kr. 60,- excl. moms, der opkræves første gang 12 måneder efter opkrævningen af registreringsgebyret.

Registranten har pligt til senest 10 måneder efter registrering at meddele DK-hostmaster hvilken gyldig e-mail-konto, der kan anvendes ved udsendelse af faktura via e-mail.

Betaling af årsafgift skal foregå via PBS eller andet elektronisk medie foreskrevet af DK-hostmaster. ComSupport Gruppen har intet med denne opkrævning at gøre, det er udelukkende en sag mellem DK Hostmaster og ejer af domænet

Betaling af årsafgiften giver registranten ret til løbende at få ændret i databaseoplysninger om domænet uden yderligere betaling, herunder f.eks. skift af navneservere eller ændringer i selskabs- eller personoplysninger.

Første årsafgift er betalt forud gennem registreringsgebyret til ComSupport Gruppen.

Betalingsbetingelser

Alle ydelser på ComSupport Gruppen´s hjemmeside er oplyst i danske kroner og excl. moms, hvor intet andet er opgivet. Ved fremsendelse af ekstra faktura på kundens begæring, tillægges et administrationsgebyr på kr. 10,- + moms. Den fremsendte faktura har 14 dages betalingsbetingelse.

Såfremt betalingen for webhotelleje ikke er ComSupport Gruppen i hænde herefter, har ComSupport Gruppen ret til at stoppe webhotellet indtil betalingen er modtaget. Kunden får ikke refusion for perioder med lukning såfremt disse skyldes manglende betaling.

ComSupport Gruppen udsender altid en faktura i brev og ved oprettelse med webhotel oplysninger i papir form. Herefter vil påmindelser, rykkere o.l. blive fremsendt pr. e-mail og er at betegne som skriftelig skrivelse. Detfor er det kundens ansvar at gyldig e-mail adresse altid er ComSupport Gruppen i hænde.

Opsigelsesbetingelser

Alle bestillinger af webhoteller forud faktureres for perioder af 12 måneder og kan til enhver tid opsiges skriftligt med en måneds varsel til udløbet af en periode.

Alle ophør/opsigelser skal foregå skriftligt og webhotellets afbestilling bekræftes skriftligt af ComSupport Gruppen. ComSupport Gruppen refunderer ikke betalinger for hotelleje og eventuel trafik, såfremt kunden ønsker at opsige og nedlægge sit webhotel midt i en periode.

God Skik

ComSupport Gruppens servere skal være er godt sted for alle. Alle webdesigns og programmeringer skal derfor udføres i overensstemmelse med god programmeringsskik.

ComSupport Gruppen kan dog aldrig drages til ansvar overfor kundens eventuelle, direkte eller indirekte tab, som følge af det leverede. Samtlige leverede opgaver er med tidsubegrænset brugsret, men må dog ikke uden ComSupport Gruppens accept kopieres til hverken tredje part eller til eget brug.

Konkurrence

Kunden er ikke berettiget til at drive konkurrerende virksomhed med ComSupport Gruppen, med mindre det specifik er aftalt mellem ComSupport Gruppen og kunden.

Værneting

Kunden erklærer sig bekendt med ComSupport Gruppens generelle handelsbetingelser.

ComSupport Gruppen forbeholder sig ret til at foretage ændringer i handelsbetingelserne uden forvarsel.

Enhver tvist mellem ComSupport Gruppen og kunden afgøres af Sø- og Handelsretten i København efter dansk ret